Computersprog: simpelthen forklaret
Hvad computersprog er forklaret ganske enkelt. Imidlertid er begrebet ofte fortolket og fortolket for snævert. Hvis du er for generet til at spørge en computerspecialist, finder du en let forståelig forklaring her.
Computersprog - alt det værd at vide simpelthen forklaret
Udtrykket computersprog omfatter alle sprog, der muliggør interaktion mellem mennesker og computere.
- Vi skelner mellem sprog, der er maskinlæselige, og de, der er læseelige på mennesker.
- En processor kan læse maskinlæsbare sprog med det samme og derfor også udføre kommandoer. Så er der såkaldte maskinsprog.
- Så er der de menneskeligt læsbare computersprog. Disse inkluderer f.eks. Programmeringssprog. Disse computersprog bruger ord og tegn på menneskeligt sprog - og en computer kan ikke læse eller tolke dem.
- For at gøre disse computersprog læsbare for computeren skal de først oversættes til maskinsprog. Dette kan gøres i realtid ved hjælp af en tolk eller på forhånd ved hjælp af en samler eller en kompilator.
"Tal" med computeren - der er utallige sprog
Der er derfor ikke noget "ét" computersprog, som du nu ved fra forklaringen i det første afsnit. Der er snarere en meget lang liste over computersprog.
- De mest kendte computersprog er sandsynligvis de allerede nævnte programmeringssprog. At liste dem alle ville gå ud over anvendelsesområdet. En oversigt over de mest almindelige programmeringssprog findes i et andet praktisk tip.
- Scriptsprog oversættes ikke til maskinkode på forhånd af compilere. Her gør tolke sproget læsbart for computere og dermed udførelsen af handlinger muligt, de er derfor et af programmeringssprogene. Manussprog inkluderer Python og Javascript.
- En anden form for programmeringssprog er de såkaldte sprog på højt niveau. Her udføres programmering i menneskelæsbar kode, en kompilator konverterer denne kode til maskinsprog. Eksempler på et højt niveau sprog er C og C ++. Du kan også finde de bedste compilere til C og C ++ her.
- Markup-sprog implementerer på den anden side ikke programmer og konverteres derfor ikke til maskinkode. De bruges for eksempel til at designe dokumenter, så et program kan arbejde med dem. Klassiske eksempler på markeringssprog er HTML, XML eller CSS.
- Så er der databasesprog som SQL. De er ikke direkte en del af programmeringssprogene, men de kontrollerer computeren, når der stilles spørgsmål til databasen.
Hvis du er nysgerrig og selv ønsker at lære programmering, finder du værdifulde tip til begyndere i vores næste praktiske tip.