Atomaftale med Iran: alle vigtige oplysninger om atomprogrammet forklares på enkle vilkår
Atomaftalen med Iran blev for nylig aflyst af Donald Trump. Denne artikel fortæller dig, hvad den siger, og hvilke konsekvenser der kan forventes efter de aktuelle begivenheder.
Indholdet af den nukleare aftale med Iran
Atomaftalen mellem De Forenede Stater og Iran er igen et varmt emne i medierne. Hoveddelen af aftalen er, at Iran massivt reducerer sit nukleare program. Til gengæld forpligtede de aftalepartnere Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Rusland, USA og Kina samt EU at suspendere alle økonomiske sanktioner mod landet.
- Irans nukleare program var designet til i stigende grad at forsyne landet med elektricitet fra nuklear energi. Dog er især USA gentagne gange mistænkt for at bruge det berigede uran til at forsøge at bygge atombomber.
- I 2004 hævdede udvikleren af det pakistanske atomvåbenprogram for at have solgt planer til den iranske regering. Dette benægter dog stadig, at det ønsker at bygge atomvåben.
- Da Den Islamiske Republik i 2010 meddelte, at den ville berige sit uran til 20%, fulgte adskillige sanktioner fra Vesten. For at bygge en atombombe er et uran beriget med 85% nødvendigt. For at forhindre Iran i at videreudvikle fissilt materiale pålagde USA og derefter EU økonomiske embargoer, der ramte landets olieindustri især hårdt.
- Med 2015-aftalen var disse sanktioner historie - indtil nu.
Hvorfor annullerede Donald Trump atomaftalen?
USAs præsident Donald Trump har annonceret sine planer mange gange i fortiden. Han ønskede aldrig rigtig denne aftale, som hans forgænger Obama underskrev.
- Hans største kritik er, at aftalen er midlertidig. Efter et par år efter kontraktens afslutning kunne Iran alligevel gøre, hvad det ønskede. Det er ikke en langsigtet løsning.
- Han tvivler også på effekten af aftalen på den iranske regerings udenrigspolitik. Disse ønsker at etablere staten som den stærkeste regionale magt i Mellemøsten. De vestlige sanktioner imødekommer ikke disse ambitioner.
- Bygningen af andre farlige våben diskuteres heller ikke. Ballistiske missil- og bombeudviklingsprogrammer påvirkes ikke af nukleare aftaler.
- Den 8. maj meddelte Trump derfor, at han helt ville forlade aftalen. Sanktionerne skal gennemføres igen om få måneder. De dele af atomaftalen, der rammer de andre kontraherende parter, forbliver på plads.
Krig eller fred - denne udvikling kan nu forventes
Den samlede situation i Mellemøsten har været meget anspændt i årevis. Nu er den første ting at gøre at vente på reaktionerne fra den iranske regering. Præsident Rohani reagerede meget pragmatisk på aftalens ophør. Han ville kontrollere fortsættelsen af aftalen.
- Andre stemmer fra iransk indenrigspolitik slår ganske forskellige toner her. Nogle hardliners ønsker nu at komme ud af kontrakten med de andre partnere og starte uranberigelse igen.
- Den værste udvikling at frygte er, at Iran også vil trække sig ud af den nukleare ikke-spredningstraktat. Denne traktat, undertegnet af 191 stater, forbyder bygning eller erhvervelse af atomvåben.
- Målet for et sådant atomangreb ville sandsynligvis være Israels valgte arkæmeni. Siden grundlæggelsen af Israel den 14. maj 1948 har Iran forpligtet sig til at modstå den jødiske stat. Årsagen til dette er palæstinensernes "umenneskelige folkedrab" i deres hjemland.
